Nissan e-Power

  • e-POWER – en unik elektrificeret drivlinje, som giver bedre respons, mere effektivitet og en støjsvag køreoplevelse
  • e-POWER – en 100 % elektrisk motordrevet overgangsteknologi med en følelse af elektrisk kørsel uden at skulle lade bilen op
  • Leveringer forventes start oktober

 

Qashqai bliver første model med e-POWER

Nissans unikke e-POWER-teknologi vil bidrage til, at Qashqai endnu en gang kan sætte standarden med nytænkning i det crossover-segment, som bilen skabte i 2007.

Den nye Qashqai er den første model i Europa, der bliver udstyret med Nissans e‑POWER-drivlinjesystem. e-POWER, som er eksklusivt for Nissan og udgør et vigtigt element i koncernens elektrificeringsstrategi, leverer en effektiv og støjsvag køreoplevelse med god respons.

Qashqai e-POWER: unik, elektrificeret, kabelfri

e-POWER-systemet består af et højtydende batteri, som suppleres af en 1,5-liters 3-cylindret turbomotor med variabel kompression og en ydelse på 156 hk, en strømgenerator, en inverter og en 140 kW-elmotor med samme størrelse og ydelse som motorerne i Nissans elbiler. Benzinmotoren genererer strøm, som via inverteren kan overføres til batteripakken, elmotoren eller begge alt efter kørselssituationen.

Det særlige ved denne drivlinje er, at hjulene udelukkende trækkes af elmotoren, hvilket er ensbetydende med omgående og lineær respons. Det udgør et attraktivt alternativ til traditionelle hybriddrivlinjer.

e-POWER-systemet i den nye Qashqai er derimod udviklet til at levere den behagelige, nemme og jævne køreoplevelse, som forbindes med 100 % eldrevne biler, uden at brugeren skal oplade bilen.

Lineær opsætning

Nøglen til udviklingen af e-POWER-systemet til Qashqai var behovet for at sikre en “helhedsorienteret” køreoplevelse, hvor benzinmotorens omdrejningstal hele tiden tilpasses til Qashqais hastighed på vejen. Ingeniørerne på Nissan Technical Centre Europe (NTCE) i Storbritannien og Spanien samarbejdede om at udvikle et system kaldet “Linear Tune”. Dette system regulerer benzinmotoren og øger omdrejningstallet i 1,5-liters motoren progressivt for at levere tilstrækkeligt med strøm til elmotoren, når bilen accelererer, så personerne i bilen ikke oplever “forstyrrelser” i bilens præstationer og lyd. Et misforhold mellem motoromdrejningstal og bilens hastighed er et fænomen, som førere og passagerer oplever som forvirrende. Eksempelvis vil en pludselig forhøjelse af forbrændingsmotorens omdrejningstal uden en tilsvarende forøgelse af bilens hastighed blive opfattet som irriterende og “forstyrrende”. Den situation afhjælpes af Linear Tune i e-POWER-modellerne.